Loading...

De bedste mobilabonnement udbydere - samlet ét sted

Sammenlign priser og få det bedste mobilabonnement i dag

Letfinans ØkonomiTjek viser dig hvor du kan spare mange penge i din privatøkonomi

Find det bedste mobilabonnement til den bedste pris på vores samlede liste af udbydere.

  • mobilabonnement ansøg gratis Sammenlign udbydere

    Benyt vores liste over mobilabonnementer og find det match der passer dig bedst.

  • mobilabonnement modtag flere tilbud Vælg ønsket udbyder

    Vælg din ønskede udbyder ved at klikke på den grønne Vælg knap.

  • mobilabonnement vælg det bedste tilbud Spar tid & penge

    Vi har samlet de bedste udbydere ét sted – så du kan spare tid & penge.

Det siger Letfinans brugere

Prøv vores gratis ØkonomiTjek

Letfinans ØkonomiTjek viser dig hvor du kan spare mange penge i din privatøkonomi – Gratis og uforpligtende.

Opret her

Læs mere om mobilabonnement her



Sidst opdateret: 17/08-2023 | Læsetid: 35 minutter

Skrevet af: Medstifter, Marc Rossing


Mobilabonnement

For de fleste af os er et mobilabonnement så godt som uundværligt, da det er vores forbindelse til vores omverden i form af både opkald, SMS’er og forbindelse til internettet. Er du på udkig efter et nyt mobilabonnement eller skal du for første gang tegne et, så kan du med fordel læse med nedenfor. Her har vi lavet en guide til dig, hvor du bliver klogere på alt det, der er værd at vide, når det kommer til valg af mobilabonnement. Du kan også læse mere om, hvordan vi hos Letfinans kan hjælpe dig med at finde det bedste mobilabonnement for dig.


Hvad er forskellen på de forskellige mobilabonnementer?

Der er en række forskellige parametre, der adskiller de forskellige mobilabonnementer fra hinanden, og det er dine behov, der afgør, hvad du har brug for, når det kommer til dit mobilabonnement. Bliv klogere på de forskellige parametre nedenfor.

4G- eller 5G-netværk – 4G-netværket dækker hele Danmark og vil typisk være en selvfølgelig i et mobilabonnement. Det nye og hurtigere 5G-netværk er godt i gang med at blive rullet ud og vil snart kunne tilbydes som et separat abonnement eller som et tilkøbsvalg til det enkelte mobilabonnement. Sætter du pris på en lynhurtig forbindelse, så vil det være værd at holde øje med mulighed for tilvalg af 5G-netværk, når du skal have et nyt abonnement. Går du derimod efter det billigste mobilabonnement, så vil du skulle nøjes med at være koblet på 4G-netværket.

Musiktjenester – Holder du af at lytte til musik på din telefon, så kan du med fordel kigge efter et mobilabonnement med musiktjenester inkluderet. Der kan nemlig være penge at spare ved at kombinere de to frem for at betale et fast beløb hver måned for henholdsvis et abonnement på musik og et abonnement på telefoni. Du har mulighed for at vælge mellem flere forskellige musiktjenester såsom Spotify, Tidal og Telmore Musik, alt efter hvilket selskab der udbyder abonnementet.

Streamingtjeneste – De forskellige mobilselskaber har efterhånden fået øjnene op for de forskellige streamingtjenesters popularitet, og de tilbyder derfor mobilabonnementer, hvor for eksempel Netflix, HBO eller TV2 Play er inkluderet. På samme måde som med musiktjenester kan du altså slippe for at betale for disse tjenester separat, hvis du i stedet vælger et mobilabonnement, hvor en eller flere streamingtjenester er inkluderet.

Data – Forbruget af data er steget gennem de senere år i takt med, at sociale medier og musik- og streamingtjenester har vundet frem, og data er derfor også et vigtigt sammenligningsgrundlag, når der kigges på flere forskellige mobilabonnementer. Data har også stor indflydelse på prisen for det enkelte abonnement, og kan du nøjes med en lille mængde data, vil du derfor også kunne få et tilsvarende billigere mobilabonnement. Bruger du derimod rigtig meget data, så kan du overveje at vælge et mobilabonnement med fri data. På den måde skal du ikke være bekymret for, om du kommer til at opbruge al din data i begyndelsen af måneden. Rejser du ofte, kan det også være værd at se på, hvor stor en mængde data du må bruge, mens du befinder dig i udlandet.

Tale – Tale er en anden afgørende faktor i valget af mobilabonnement. Taler du ofte i telefon, så får du brug for et abonnement med mange timers tale. Det er dog også værd at være opmærksom på, hvor ofte du ringer op, for det er kun de udgående opkald, der vil tælle i dit forbrug af taletid. Er det den anden part, der ringer dig op, så vil taletiden i stedet blive afregnet i dennes mobilabonnement.

Oprettelse – Udbyderne vil gerne tiltrække nye kunder, og en måde at gøre dette på er ved at tilbyde gratis oprettelse. Derfor skal du hos mange selskaber ikke sætte penge af til dette. Der vil dog også være udbydere, der tager en lille pris for oprettelse, typisk omkring 100 eller 150 kroner. Hvis du finder et billigere mobilabonnement end dit nuværende, som samtidig har gratis oprettelse, så vil du altså spare penge allerede den første måned med dit nye abonnement.


Mobilabonnement - Hvad er forskellen på de forskellige mobilabonnementer?

Mobilabonnement til forskellige aldersgrupper

Behovene i forhold til et mobilabonnement kan være ganske forskellige, alt efter om man er teenager eller pensionist, og det er vigtigt at have med i overvejelserne, når man vælger mobilabonnement. Er det familiens teenager, der skal have et mobilabonnement, så kan det give god mening at finde et med store mængder data, så du på den måde undgår en dyr ekstrabetaling, når den månedlige mængde data pludselig er opbrugt efter en uge.

Til de ældre medlemmer af familien eller dem der ikke ønsker at surfe på nettet via deres telefon, kan det anbefales at vælge et abonnement uden data. Hvis du for eksempel har en klassisk telefon uden adgang til apps, så vil dit dataforbrug helt automatisk være begrænset, ligesom du heller ikke bruger meget data, hvis du primært er koblet på netværket i dit hjem og på dit arbejde. Nedenfor finder du forskellige afsnit, der kan udgøre en hjælp til hvordan du nemmest finder det rette mobilabonnement til personer i forskellige aldersgrupper.


Mobilabonnement til børn

Flere og flere børn har i dag også en mobiltelefon, og flere mobilselskaber har valgt at imødekomme dette behov ved at tilbyde mobilabonnementer, der er lavet specielt til børn. Det betyder blandt andet, at det er muligt at spærre betalingsnumre, og at der kan sættes grænser for forbrug, så du ikke pludselig står med en overraskende stor regning, fordi dit barn har surfet for meget på nettet. Skal du finde et mobilabonnement til dit barn, så kan du med fordel starte med at sætte dig ind i, hvad dit barns behov er. Måske skal der slet ikke være mulighed for at surfe på nettet, og her vil du kunne nøjes med et mobilabonnement uden data. I takt med at dine børn bliver ældre, vil deres behov ændre sig, og du kan derfor med fordel vælge en udbyder, der giver dig mulighed for at tilpasse mobilabonnementet efter behov. At give dit barn en mobiltelefon er en god mulighed for at lære dem at tage ansvar, ligesom de nemmere kan få kontakt til dig, hvis planerne skulle ændre sig, og de for eksempel tager hjem til en ven efter skole. Og med et mobilabonnement til børn har du mulighed for at sikre dit barn mest muligt og sørge for, at forbruget ikke løber løbsk, og at de ikke kan få adgang til apps og hjemmesider, som ikke er egnede for børn.


Mobilabonnement - Mobilabonnement til børn

Mobilabonnement til teenageren

De gængse forbrugsmønstre hos de danske teenagere gør, at et mobilabonnement med meget data og kun få timers tale som oftest egner sig godt til dem. Der bliver nemlig surfet på nettet som aldrig før, ligesom mange teenagere også er glade for at streame TV-serier og lytte til musik på deres telefoner. Det sætter visse krav til datamængden i de unges mobilabonnementer. Samtidig klarer de ofte størstedelen af kommunikationen med hinanden over diverse sociale medier, hvilket gør, at det ofte ikke er nødvendigt med ret mange timers tale i deres abonnementer.


Mobilabonnement til hele familien

Ønsker du at skifte både dit og resten af familiens mobilabonnementer, så kan du med fordel samle hele familiens telefoni hos samme selskab og opnå store besparelser. Samtidig kan du nemt danne dig et overblik over familiens forbrug og løbende tjekke op på, om I har den rette pakke med den mængde taletid og data, der matcher den enkeltes behov. Flere udbydere tilbyder en vis pris for første abonnement, hvorefter de andre abonnementer vil kunne tegnes til en billigere pris, så det er muligt at opnå en mærkbar besparelse. Andre steder vil I som familie skulle deles om den mængde tale og data, der er inkluderet i mobilabonnementet.


Mobilabonnement - Mobilabonnement til hele familien

Bedste mobilabonnement til ferien

Rejser du ofte, så er det en god idé at holde øje med, om der er udlandstelefoni inkluderet i det abonnement, du overvejer at tilmelde dig. Er der det, vil du kunne bruge din mobil i udlandet, som du er vant til herhjemme og for eksempel surfe på nettet eller kommunikere med venner og familie på sociale medier. Mange mobilselskaber har data i udlandet inkluderet i deres abonnementer, men her er det værd at huske på, at forbrugsgrænsen ofte er mindre i udlandet end den mængde data, du har inkluderet i dit abonnement. Du kan for eksempel have 10 GB data i dit abonnement, men du må kun bruge 5 GB data, når du befinder dig i udlandet, før du vil blive opkrævet ekstragebyrer.

EU-forordningen kommer alle dem, der holder af at rejse i EU, til gode. Den betyder nemlig, at der ikke længere skal betales høje afgifter for brug af data i andre EU-lande. Ønsker du også at bruge din mobiltelefon uden for EU, så er der udbydere som 3 Mobil, YouSee og Telenor, som tilbyder mobilabonnementer med fri roaming i lande uden for EU såsom Tyrkiet, Thailand og USA. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange mobilabonnementer fungerer anderledes, når du befinder dig uden for EU, og derfor er det en god idé at læse abonnementsvilkårene grundigt igennem, før du rejser.

Vil du bruge mindst muligt af din data, når du opholder dig i udlandet, så kan du med fordel slå dataroaming fra, når du ikke bruger din telefon. På den måde kan du sikre dig, at din telefon ikke bruger unødig data på for eksempel opdatering af apps eller på at modtage mails. Får du brug for data på din rejse til at finde en god restaurant i nærheden eller til at finde vej, så kan du nemt slå roaming til igen.

Vi kan anbefale, at du beder dit mobilselskab om at sætte et forbrugsloft på dit forbrug, inden du rejser til udlandet. Når du har brugt en bestemt mængde data, så vil du blive oplyst om det og skal herefter bekræfte, at du ønsker at bruge mere end det. På den måde kan du holde styr på dit forbrug og sikre dig, at dit forbrug ikke stikker helt af, og at du kommer hjem fra en skøn ferie til en ubehagelig overraskelse i form af en uventet stor telefonregning.

Hvis du ikke ønsker at gøre brug af dit mobilabonnement i udlandet, så kan du vælge at leje en lille 4G- router eller købe et mobilabonnement lokalt. På den måde har du stadig mulighed for at komme på nettet på ferien eller under din forretningsrejse.


Spar penge på A-kasse, Bredbånd, Mobilabonnement og Strøm her

A-kasse

Her finder du de bedste og billigste A-kasser - samlet ét sted.

Følg linket herunder og vælg din nye A-kasse i dag.

Bredbånd

Find billigt bredbånd med høj hastighed på vores liste over udbydere herunder.

Sammenlign og vælg din ønskede udbyder via linket her.

Mobilabonnement

Sammenlign markedets bedste udbydere af mobilabonnementer ét sted.

Vælg din udbyder herunder.

Strøm

Har du brug for billig grøn strøm?

Vi har fundet klimavenlige abonnementer på grøn strøm til dig herunder.



Mobilabonnement med fri tale og fri data

Mobilabonnementer med fri data er de senere år blevet mere og mere populært, blandt andet fordi mange bruger deres mobiltelefoner til at streame TV på og tilgå diverse sociale medier, hvilket kræver en vis mængde data. Et mobilabonnement med fri tale kan også være et populært valg, hvis du for eksempel har familie og venner mange steder rundt om i landet, og I bevarer kontakten gennem opkald. Et mobilabonnement med fri tale og fri data vil ofte være dyrere, men fordelen ved denne løsning er, at du ikke behøver at holde øje med dit forbrug af tale og data i løbet af måneden, da det er umuligt at løbe tør. Der kan dog være betingelser i forhold til det, der kaldes fair use, hvilket vil sige, at der er sat et loft på for eksempel brugen af data. Hvis du ofte gør brug af datadeling til din computer eller tablet, så giver det også god mening at vælge et mobilabonnement med fri data. Det kan også være, du ofte befinder dig på farten og måske skal pendle langt til og fra arbejde og dermed er væk fra netværket i dit hjem. I så fald kan et mobilabonnement med fri data give god mening for dig. Et abonnement med fri tale kan også komme dig til gode, der taler meget med familiemedlemmer eller som bruger din telefon meget i forbindelse med dit arbejde.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget data du har brug for, så kan vi anbefale dig at starte med at købe et mobilabonnement med en lille mængde data. Oplever du, at det ikke er nok, så kan du altid opgradere eller tilkøbe mere data og måske endda vælge et abonnement med fri data, hvis du ikke vil bekymre dig om at løbe tør. Mange vælger nemlig at gøre det modsatte og tilmelder sig et mobilabonnement med for meget data, og de ender derfor med at betale for noget, de ikke får nogen glæde af.


Mobilabonnement - Mobilabonnement med fri tale og fri data

Mobilabonnement med eller uden binding

Udbyderne ønsker selvfølgelig at holde på dig så længe som overhovedet muligt, og derfor laver de gerne mobilabonnementer med en specifik bindingsperiode, der gør, at du binder dig som betaler til det pågældende abonnement i den periode. Der vil ofte være penge at spare på et mobilabonnement med binding, så er du sikker på, at dette er den rette løsning for dig, så kan du sagtens binde dig i for eksempel et halvt år og dermed opnå en samlet besparelse på abonnementet.

Hvis du skifter mobilabonnement ofte, så vil det give god mening at kigge efter et mobilabonnement uden binding, så det har mulighed for at skifte til et andet uden ekstra betaling, hvis du skulle få lyst til det. Er du tilmeldt et mobilabonnement med binding, som du ønsker at komme ud af før tid, så vil du få tilsendt en regning på det resterende beløb, når du skifter til et nyt mobilabonnement, og du vil på den måde skulle betale for to forskellige abonnementer – dit nye og dit gamle – men kun få glæde af et af dem, hvilket jo er penge lige ud ad vinduet. Det er derfor en god idé at tænke dig grundigt om, når det kommer til at vælge et mobilabonnement med eller uden binding. De fleste abonnementer har en opsigelsesperiode på enten 30 dage eller løbende måned plus en måned frem. Er du i tvivl, om hvilken opsigelsesperiode dit abonnement har, så kan du altid kontakte din udbyder.


Mobilabonnement med nyt eller gammelt nummer

Når du skifter til et nyt mobilabonnement, så har du mulighed for at vælge mellem at få et nyt mobilnummer eller beholde dit nuværende. Mange finder det praktisk at beholde deres gamle nummer, da de på den måde slipper for at skulle informere venner og familie om, at de har skiftet nummer, ligesom de heller ikke skal ændre det på de konti, hvor det er angivet. Faktisk er den gamle udbyder forpligtet af loven til at opgive nummeret til den nye udbyder, når der anmodes om det. Når du skifter til et nyt mobilabonnement hos en ny udbyder, så vil du blive spurgt om, om du ønsker at beholde dit gamle nummer.

Ønsker du i stedet at få et nyt nummer, når du skifter mobilabonnement, så er der også mulighed for det. Flere udbydere tilbyder, at du kan søge i deres database over telefonnumre, så du har mulighed for at få et nummer, hvor din fødselsdag, postnummer eller andre personlige oplysninger indgår, så det er ekstra nemt at huske. Hvis nummeret skal være ekstra godt, så vil du nogen steder kunne købe dig til det for et mindre beløb.


Mobilabonnement - Mobilabonnement med nyt eller gammelt nummer

Hvad afgør, hvilket mobilabonnement jeg skal vælge?

Hvilket mobilabonnement, der er det bedste for dig, afhænger i høj grad af dit forbrug og dine konkrete behov. Holder du af at lytte til musik, og kan du også godt lide at have dine streamingtjenester lige ved hånden på din telefon, så du kan se serier, når du er på farten, så kan du med fordel vælge et abonnement, hvor medlemskab af musiktjenester og streamingtjenester er inkluderet. Samtidig vil du her kunne drage nytte af en stor mængde data. Mange vil være forbundet til Wi-Fi i hjemmet og på arbejdet, men holder du af at bruge din telefon på farten til for eksempel at læse nyheder eller gå på sociale medier, så vil du få brug for et mobilabonnement med en god mængde data.

Taler du ofte i telefon med familie og venner, så vil du få brug for et abonnement med en del timers tale, så du kan være sikker på ikke at løbe tør for taletid. Du kan med fordel se nærmere på dit forbrug for de seneste seks måneder, det gør du nemt ved at logge på din personlige side hos dit nuværende mobilselskab. Tager du et gennemsnit af dette og lægger 20% oveni, så er det et godt udgangspunkt for, hvor meget tale og data dit nye abonnement skal indeholde, da du så har en god buffer, hvis du nogle måneder skulle få brug for lidt ekstra taletid eller data.


Hvordan sparer jeg penge på mit mobilabonnement?

Da mobilabonnementer betales månedligt, så er der her mulighed for at spare mange penge ved at vælge det billigste af slagsen. Finder du et mobilabonnement, der er 50 kroner billigere end dit nuværende, så er det altså 600 kroner, du kan spare om året, og som du i stedet kan bruge på andre og sjovere ting. Derudover kan du tage dine behov op til overvejelse. Måske er du lige nu tilmeldt et dyrt mobilabonnement med både streaming- og musiktjenester tilknyttet, men bruger dem kun sjældent. I så fald kan du nøjes med et langt billigere abonnement uden disse tjenester inkluderet. Hos Letfinans vil vi anbefale dig at afsøge markedet fra tid til anden, så du altid er sikker på at have det billigst mulige abonnement for dig. Måske har dine behov ændret sig? Så kan du også overveje at skifte til et mobilabonnement, der matcher det, du har behov for.

Har du fundet et mobilabonnement til en ekstra skarp pris og med den mængde tale og data, du har brug for, så kan du med fordel ringe til dit nuværende selskab og fortælle dem, at du har fundet et bedre og billigere mobilabonnement hos deres konkurrent. Ligesom alle andre vil mobilselskaber gerne undgå at miste kunder, og derfor vil mange af dem forsøge at matche dit nye tilbud eller give dig specifikke fordele i form af mere tale eller data. Ved at ringe til dem og fortælle dem, at du er på vej væk, vil du ofte blive tilbudt et bedre eller billigere abonnement. Nægter den pågældende medarbejder at skrue på nogen knapper i forhold til dit abonnement, så kan du med ro i maven skifte til en ny udbyder med tanken om, at du har gjort, hvad du kunne i forhold til at få et billigere mobilabonnement hos dit nuværende mobilselskab.


Mobilabonnement - Hvordan sparer jeg penge på mit mobilabonnement?

Nyt mobilabonnement med ny mobiltelefon

Når du vil have et nyt mobilabonnement, så er det værd at overveje, om du også har brug for en ny mobiltelefon, for der er nemlig tit penge at spare, når vælger at købe ny mobil og samtidig tegne et abonnement hos samme udbyder. Nogle udbydere kan også tilbyde dig et nedslag i prisen, hvis du samtidig indleverer din gamle telefon til dem i bytte for en nyere model.

Når det kommer til valg af mobiltelefon, så skal du gøre op med dig selv, hvad der har størst prioritet for dig. Holder du af at tage billeder, og skal de helst være i så god kvalitet som muligt, så kan du med fordel vælge en mobil med et ekstra godt kamera, så du altid kan tage gode billeder på farten. Streamer du ofte serier på din telefon, eller bruger du den til at læse nyheder på, så vil du med garanti sætte stor pris på en stor skærm. Kan du godt lide et simpelt styresystem, så kan det også være en afgørende faktor i valget af telefon. Du kan eventuelt vælge en mobiltelefon fra samme producent, som du har nu, så du allerede har erfaring med det pågældende styresystem. Her er det også værd at være opmærksom på, at telefoner fra to forskellige mærker ikke altid er kompatible, og du kan derfor opleve udfordringer med at overføre konti og billeder fra et styresystem til et andet, hvis du vælger at skifte til en ny telefon med et andet styresystem end det, der er i din nuværende telefon.


Mobilabonnement med 4G eller 5G?

Der kommer flere og flere aktive 5G-maser i Danmark, og derfor er det også ganske naturligt, at mange overvejer at vælge et nyt mobilabonnement med 5G for dermed at nyde godt af lynhurtig hastighed på mobilen. Hvis du overvejer at skifte til et mobilabonnement med 5G, så bør du være opmærksom på, at du også skal have en mobiltelefon, der støtter 5G. Et mobilabonnement med 5G vil enten være noget dyrere eller noget, der kan tilkøbes som en sideløsning til dit nuværende abonnement. Som tingene ser ud lige nu, giver det bedst mening at vælge et mobilabonnement med 4G, da 5G stadig er under udvikling. Men der er ingen tvivl om, at 5G i fremtiden kan udgøre et populært valg, når det kommer til mobilabonnementer.


Mobilabonnement - Mobilabonnement med 4G eller 5G?

Seks gode tips, når du skifter mobilabonnement

Det er ganske nemt at skifte mobilabonnement, men der er stadig en række ting, du med fordel kan overveje, inden du kaster dig ud i et skifte. Nedenfor har vi samlet fem ting, du kan tage højde for i valget af nyt abonnement.

  1. Er du en af dem, der helst skal have den sidste nye model, når det kommer til mobiltelefoner, så kan du med fordel vælge et mobilabonnement, hvor du kan få rabat på køb af mobiler.
  2. Du kan med fordel spørge din omgangskreds til råds, når det kommer til at skifte mobilabonnement. Måske har de et mobilabonnement, som de kan anbefale. Kan dine naboer anbefale et godt netværk, så kan du sikre dig, at det pågældende selskab, som gør brug af det pågældende netværk, også dækker godt hos dig.
  3. Du kan med fordel købe din mobil med tilhørende mobilabonnement online frem for i en butik, når du skifter. På den måde får du nemlig 14 dages fortrydelsesret, så du har mulighed for at prøve, om mobiludbyder og telefon lever op til dine forventninger.
  4. Husk at holde øje med mindsteprisen, når du køber ny mobiltelefon og tilhørende mobilabonnement. Her får du nemlig et overblik over den samlede pris. Udbyderne kan nemlig være gode til at formulere prisen på det månedlige abonnement og oprettelse på kreative måder, så det kan være svært at gennemskue, hvad prisen reelt er.
  5. Se på dit forbrug for de seneste seks måneder for at få en indikation af, hvor meget data og taletid du skal have inkluderet i dit nye abonnement. Tager du gennemsnittet at dit forbrug og lægger 20% oven i, så har du plads til udsving i dit forbrug. Det er nemlig yderst upraktisk at have opbrugt taletiden eller mængden af data midt på måneden, og det undgår du så vidt muligt ved at lægge lidt ekstra oven i dit gennemsnitlige forbrug.
  6. Hvis du skifter til en anden udbyder, så skal du have et nyt sim-kort. Her er det vigtigt at være opmærksom på, om dine kontakter, gamle beskeder og billeder ligger på dit nuværende sim-kort, for er det tilfældet, så skal du sørge for at få dem flyttet over på din telefon, så de ikke går tabt. Med mange smartphones har du også mulighed for at få dine kontakter tilknyttet en specifik konto, så de automatisk følger med, når du skifter telefon eller abonnement, så længe der er tale om det samme styresystem.

Har du besøgt vores kundecenter?

Kundecenter

Vi hjælper dig hele vejen til de bedste udbyder. Du finder vores kundecenter herunder.

Spørgsmål & Svar

Få svar på de oftest stillede spørgsmål gennem os herunder.

Om os

Læs mere om os og hvad der driver os til at skabe den bedste tjeneste til dig her.

Kontakt os

Vi står altid til din rådighed og du kan kontakte os på både e-mail, chat og telefon i vores fulde åbningstid.

Gå til vores kontaktside herunder.



Skift af mobilabonnement

Det er ganske nemt at skifte fra et mobilabonnement til et andet. Det sker nemlig helt automatisk, når du tilmelder dig et nyt abonnement. Dog skal du først tage stilling til, om du vil beholde dit nuværende nummer, eller om du hellere vil have et nyt. Vælger du at beholde dit nuværende nummer, så vil du få tilsendt et SIM-kort med et midlertidigt nummer, som du kan tage i brug. Så snart dit nummer er blevet flyttet, vil du modtage endnu et SIM-kort med dit gamle nummer, og du er officielt overgået til dit nye abonnement. Netop fordi det er så nemt at skifte til et nyt mobilabonnement, er det værd at tjekke op på, om du kan finde en billigere løsning, når det kommer til dit mobilabonnement, så du kan spare penge hver eneste måned, som kan bruges på andre og langt sjovere ting. Hvis du skifter til et nyt abonnement hos den samme udbyder, så skal du ikke foretage dig mere, da du automatisk vil overgå til det nye abonnement ved næste betalingsperiode.

Hvor ofte man skal skifte mobilabonnement kommer an på flere forskellige ting. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det giver god mening at gennemgå sit abonnement fra tid til anden, så du er sikker på, at du ikke betaler for meget, hvis der er et billigere alternativ. Hvis du husker at vælge et abonnement uden binding, så har du mulighed for at skifte, lige så ofte du vil. Og når det samtidig er så nemt at skifte, så er der god grund til med jævne mellemrum at tjekke op på dine muligheder.


Mobilabonnement - Skift af mobilabonnement

Hvorfor skifte mobilabonnement?

Priserne på de forskellige mobilabonnementer kan variere meget, og ved at skifte udbyder fra tid til anden kan du således spare mange penge om året. Hvis du for eksempel finder et abonnement, som er 30 kroner billigere end dit nuværende, så kan du spare 360 kroner om året, og selvom det måske ikke lyder af meget, så er det trods alt penge, du i stedet kan bruge på at forkæle dig selv med en god middag. Det kan også være, at du ikke synes, at din nuværende udbyders dækning ikke er god nok, og at du tit oplever udfald, når du streamer, surfer på nettet eller under telefonopkald. Her kan det også give god mening at skifte mobilabonnement til en udbyder, der har bedre dækning i dit område. Her vil der dog højst sandsynligt ikke være penge at spare, da selskaberne med bedre dækning ofte også har lidt dyrere abonnementspriser. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at de penge er godt givet ud, da du ikke vil opleve de samme udfald i dækningen, som du har gjort med din tidligere udbyder. Det er værd at huske på, at hvis du vælger et mobilabonnement uden binding, så kan du skifte lige så tit, du ønsker.


Mobilabonnement med bedst dækning

Når du skal vælge et nyt mobilabonnement, så er det en god idé at tjekke op på, hvor god mobildækningen er for det pågældende selskab, der hvor du bor, eller hvor du ofte befinder dig. De forskellige udbydere har nemlig forskellig dækningskvalitet afhængigt af, hvor deres master er placeret. Bor du i en større by, og skal du primært bruge din telefon her, så kan du godt nøjes med udelukkende at have øje for prisen, når du vælger mobilabonnement, men befinder du dig ofte uden for de større byer, så bør dækningen også spille en rolle i dit valg af mobilabonnement.

I Danmark findes der tre netværk, som råder over samtlige mobilmaster i landet. Det er TDC og 3 Mobil, mens Telenor og Telia deles om det tredje netværk. Når der findes flere selskaber end blot disse fire, så er det fordi, de lejer sig ind for at få lov at bruge et af de tre netværk. Kort sagt bør du altså vælge et af de telefonselskaber, som har flest mobilmaster i dit nærområde, så du er sikret bedst mulig dækning. Der findes flere forskellige sider på nettet, hvor du kan få adgang til et såkaldt dækningskort, der kan oplyse dig om, hvor godt de forskellige selskaber dækker i lige præcis dit område. Flere selskaber har også dækningskort på deres egen hjemmeside, så du nemt kan danne dig et overblik over, hvor god deres dækning er rundt om i landet. Derudover kan du også blive klogere på, hvor gode chancer der er for at tilgå 2G-, 3G- og 4G-netværk.

Det er dog også værd at vide, at der kan være flere faktorer, der kan resultere i dårlig dækning. Du kan derfor overveje at tjekke de nedenstående punkter ud, inden du overvejer at skifte til et mobilabonnement fra en udbyder, der kører på et andet netværk.

  • Dårlig antenne – Er antennen i din mobil dårlig, så kan det påvirke signalet, og så er det ikke nødvendigvis abonnementet, men i stedet mobilen, du skal skifte ud.
  • Blokeringer af signalet – Både beton og træer kan være med til at forringe signalet. Befinder du dig nede i en dal, kan det også påvirke dækningen.
  • Høj belastning på netværket – Befinder du dig i nærheden af et større arrangement såsom en koncert eller en festival, så vil der ganske naturligt være ekstra pres på masterne, og det gør, at alle i nærheden får en forringet dækning.
  • Arbejde på din lokale telemast – Oplever du pludselige udsving i dækningen, så kan det være fordi, der arbejdes på din lokale telemast.

Mobilabonnement - Mobilabonnement med bedst dækning

Mobilabonnement og bredbånd i samme løsning

Et stigende antal mobiludbydere tilbyder en samlet pakke, hvor både mobilabonnement og bredbånd er inkluderet. Skulle du stå og mangle disse løsninger, eller vil du bare gerne have samlet det hele et sted, så er det værd at have øje for, for der kan være penge at spare ved at samle bredbånd og mobilabonnement ved samme udbyder. Hvis du overvejer at skifte mobilabonnement, så er det derfor værd at overveje, om det også er tid til at se sig om efter en ny bredbåndsløsning og måske få samlet det hele et sted. På samme måde som med valg af mobilabonnement, handler det også om dine konkrete behov, når det kommer til at finde den rette bredbåndsløsning. Her kan du overveje, hvor hurtig en hastighed du ønsker, når det kommer til at surfe på nettet, streame serier eller lytte til musik. Dit valg af bredbånd afhænger også af, hvor mange der skal bruge nettet. Er der tale om en større familie, som bruger nettet samtidig, så kan det hurtigt have indvirkning på hastigheden.


Find dit nye mobilabonnement med Letfinans

Vi har samlet alle udbydere et sted, så du nemt kan danne dig et overblik og udvælge den, der passer dig bedst. Vi har med andre ord gjort det nemt for dig at spare penge. Vil du også blive klogere på, om der er penge at spare på dine forsikringer og lån, så kan vi også tilbyde at gennemgå dem for dig. Får du brug for hjælp i processen, så har vi flinke folk siddende, som kan hjælpe dig. Du kan gøre brug af vores chatfunktion, og du er også velkommen til at ringe til os på 31 31 90 00 på hverdage mellem 10 og 15.

Kilde: Letfinans.dk


De bedste udbydere samlet ét sted

Vi har samlet de bedste udbydere i markedet til dig ét sted – Sammenlign, Vælg og spar penge i dag.

Find udbyder