Loading...

De bedste udbydere af fiberbredbånd - samlet ét sted

Sammenlign priser og få lynhurtigt fiberbredbånd i dag

Letfinans ØkonomiTjek viser dig hvor du kan spare mange penge i din privatøkonomi

Find det hurtigste fiberbredbånd til den bedste pris på vores samlede liste af udbydere.

  • fiberbredbaand ansøg gratis Sammenlign udbydere

    Benyt vores liste over bredbåndsudbydere og find det match der passer dig bedst.

  • fiberbredbaand modtag flere tilbud Vælg ønsket bredbånd

    Vælg din ønskede udbyder ved at klikke på den grønne Vælg knap.

  • fiberbredbaand vælg det bedste tilbud Spar tid & penge

    Vi har samlet de bedste udbydere ét sted – så du kan spare tid & penge.

Det siger Letfinans brugere

Prøv vores gratis ØkonomiTjek

Letfinans ØkonomiTjek viser dig hvor du kan spare mange penge i din privatøkonomi – Gratis og uforpligtende.

Opret her

Læs mere om fiberbredbånd her



Sidst opdateret: 17/08-2023 | Læsetid: 22 minutter

Skrevet af: Medstifter, Marc Rossing


Fiberbredbånd

Fiberbredbånd er den nyeste spiller på markedet, når det kommer til bredbåndsforbindelser. Der er mange fordele forbundet med fiberbredbånd, og dem kan du blive meget klogere på i afsnittene nedenfor, ligesom vi også gør dig opmærksom på de ganske få ulemper, der er ved fiberbredbånd. Her kan du også få at vide, hvordan du finder det bedste og billigste fiberbredbånd for dig.


Få lynhurtigt internet med fiberbredbånd

Sætter du, som de fleste andre, stor pris på lynhurtigt internet, så er det fiberbredbånd, du skal vælge. Det er nemlig langt hurtigere end andre typer af bredbånd, og det kan du blandt andet nyde godt af, når du downloader filer, og når du ser film. Måske har du før prøvet, at en film hakker, mens du er i gang med at se den, og det kan utvivlsomt ødelægge en del af spændingen. Vil du undgå dette, så er det fiberbredbånd, du skal gå med. Selv hvis mange personer bruger nettet på samme tid, så vil der ikke være nogen udsving med fiberbredbånd. En klar fordel ved at vælge fiberbredbånd er derfor, at alle i husstanden kan være online samtidig, også selvom flere personer foretager sig noget, der lægger ekstra pres på nettet såsom at streame film, spille onlinespil eller dele store filer. Derudover vil fiberbredbånds dækning ikke være påvirket af omgivelserne, som det kan være tilfældet med traditionelt bredbånd, hvor dækningen kan forværres af blandt andet bakker, træer, betonvægge og høje bygninger.


Fiberbredbånd - Få lynhurtigt internet med fiberbredbånd

Fordele ved fiberbredbånd

Der er mange fordele ved fibernet og dermed grunde til at vælge det. Her får du en meget hurtig forbindelse, som samtidig er yderst stabil. Faktisk vil en internetforbindelse via fiberbredbånd ofte være 5- 10 gange hurtigere end en traditionel bredbåndsforbindelse. Når du vælger fiberbredbånd, så vil du sjældent opleve ventetid i dagligdagen, hvilket mange sætter pris på. Den stærke forbindelse, du får med fiberbredbånd, er med til at sikre, at du kan se film og tv-serier i højeste kvalitet. Derudover har du mulighed for at dele din forbindelse med andre, uden at det påvirker hastigheden. Hvis du ofte downloader større filer, så vil du opleve, at det med fiberbredbånd tager meget kortere tid. Fiberbredbånd er kendt som fremtidens netværk, og på den lange bane kan det også sagtens betale sig at vælge at få internet via fibernettet, selvom det er dyrere end andre løsninger. På den måde får du en langt hurtigere forbindelse og dermed mere for dine penge. Selv hvis der er mange tilsluttet forbindelsen på samme tid, så vil du ikke opleve udsving i dækningen. Det er derfor også en god idé at vælge fiberbredbånd, hvis I bor mange sammen.

Der er som bekendt fordele og ulemper forbundet med alt, men faktisk er der kun ganske få ulemper ved fiberbredbånd. Dem kan du læse mere om i det kommende afsnit, så du kan træffe beslutningen om, hvorvidt fiberbredbånd er den rette løsning for dig, på et oplyst grundlag.


Spar penge på A-kasse, Bredbånd, Mobilabonnement og Strøm her

A-kasse

Her finder du de bedste og billigste A-kasser - samlet ét sted.

Følg linket herunder og vælg din nye A-kasse i dag.

Bredbånd

Find billigt bredbånd med høj hastighed på vores liste over udbydere herunder.

Sammenlign og vælg din ønskede udbyder via linket her.

Mobilabonnement

Sammenlign markedets bedste udbydere af mobilabonnementer ét sted.

Vælg din udbyder herunder.

Strøm

Har du brug for billig grøn strøm?

Vi har fundet klimavenlige abonnementer på grøn strøm til dig herunder.



Ulemper ved fiberbredbånd

Der er kun ganske få ulemper forbundet med fiberbredbånd. En af dem er, at det er en forholdsvis ny teknologi, og at det derfor stadig er i gang med at blive rullet ud herhjemme. Det er derfor endnu ikke alle, der har mulighed for at benytte sig af fiberbredbånd. Det afhænger af, om den enkelte udbyder er villig til at lægge kabler i jorden i det pågældende område, og hvis efterspørgslen er lav, så vil det typisk ikke være en god forretning for dem at gøre dette. En anden ulempe ved fiberbredbånd er, at det er dyrere end de andre teknologier, og at det også kan være dyrt at få lagt de kabler, der skal koble dig til fiberbredbånd. Nogle gange skal kablerne lægges under veje, og hvis det indebærer, at en vej skal brækkes op, skal der en tilladelse til fra myndighederne til. Derudover skal der sættes afspærringer op på vejene, og måske skal trafikken ledes væk fra den pågældende vej, hvor arbejdet med kablerne foregår. Så snart kablerne til fiberbredbånd er lagt i jorden, skal vejen anlægges igen, hvilket også er et stort stykke arbejde. Det er dette store stykke arbejde, der gør, at hele Danmark endnu ikke kan nyde godt af fiberbredbånd. Er fiberbredbånd en mulighed i dit område, så skal du blot være opmærksom på, at det koster mere end andre typer bredbånd. Du kan dog overveje, om det måske er en pris, der giver mening at betale, for at du kan få ekstra hurtigt internet.


Fiberbredbånd - Ulemper ved fiberbredbånd

Hvilke alternativer findes der til fiberbredbånd?

Fiberbredbånd kaldes fremtidens løsning inden for internet, og det bliver da også mere og mere populært blandt danskerne. Men da det stadig ikke er alle, der bor i et område med fibernet, så er det godt at kende til alternativerne. I stedet kan du vælge DSL eller COAX, hvor bredbånd kobles til via henholdsvis telefonstikket eller kabel-tv/antennestikket. Her er der rigtig mange udbydere at vælge mellem, og der er derfor god mulighed for at finde en løsning, der matcher dine ønsker til både hastighed, pris og dækning.

Du kan også vælge mobilt bredbånd, som giver dig en højere grad af frihed i forhold til at få forbindelse til internettet, når du ikke befinder dig på din bopæl. Her får du dog kun en begrænset mængde data, og løber du tør, så vil din hastighed typisk blive sat ned, eller også vil du modtage en ekstraregning. Denne løsning står i kontrast til både traditionelt bredbånd og fiberbredbånd, hvor du har en ubegrænset datamængde at gøre brug af. Hvis du har mulighed for at få alle typer bredbånd på din bopæl, så kan du med fordel foretage en hastighedstest på din udbyders hjemmeside og herigennem se, hvilken hastighed du har. Dette tal kan nemlig godt variere fra det, som udbyderen lover dig. Finder du ud af, at du har brug for en højere hastighed, så vil det give god mening at skifte til fiberbredbånd.


Fem vigtige regler om fiberbredbånd

Har du besluttet dig for, at fiberbredbånd er den rette løsning for dig, så får du her nogle regler, som er gode at kende til for dig som forbruger.

  1. Hvis din husstand er under 30 meter fra fibernet, så har du ret til gratis tilkobling. Det er godt at vide, for er der mere end 30 meter, så vil det typisk koste dig lidt. Og er der slet ikke fiberkabler i dit område, så tager udbyderne et beløb for at nedgrave dem i dit område.
  2. Der kan være penge at spare, hvis du selv står for noget af forarbejdet i forhold til at grave fiberkablerne ned. Flere udbydere tilbyder nemlig en ekstra favorabel pris, hvis du står for nedgravningen af fiberkablet fra skellet og ind til dit hus. Når du gør dette, så skal du først måle afstanden, og her er det godt at lægge et par meter til, så du ikke ender med et fiberrør, der er for kort. Herefter kan du hente fiberrøret eller bede udbyderen om at sende det til dig. Herefter er du klar til at gå i gang med gravearbejdet. Røret skal minimum en halv meter ned i jorden, og det er vigtigt, at du markerer tydeligt, hvor det løber, så hverken du eller fremtidige ejere af dit hus risikerer at komme til at grave det over. Hvis der skal laves et sving, så pas på med ikke at knække røret og bøj det i stedet i en blød kurve. Når du når hen til enden af dit hus, så graver du et hul på 1x1 meter og med 50 cm dybde. Herefter vil en tekniker stå for at bore hul i din husmur og koble kablet til den boks, som opsættes i dit hjem. Husk at sørge for, at der er en stikkontakt inden for 1,5 meter, eller at der kan tilkobles strøm ved hjælp af en forlængerledning. Derudover er det vigtigt, at du forsegler røret i begge med de propper, som medfølger. På den måde kan du sikre, at jord og skidt ikke trænger ind til kablet. Det er vigtigt, at du ikke begiver dig ud i at blæse eller skyde fiber ind i røret selv. Det skal i stedet overlades til en professionel.
  3. Det er et lovkrav, at udbyderne af fibernet og andre typer af bredbånd oplyser, hvilke hastigheder der gør sig gældende, og denne hastighed vil i høj grad afhænge af, hvor langt du har til nærmeste internetcentral. Hvis du skulle opleve stor forskel på den hastighed, som udbyderen markedsfører sig på og den hastighed, du oplever, så har du mulighed for at klage til teleankenævnet.
  4. Alle udbydere af fibernet har en bindingsperiode på seks måneder, og du vil derfor være bundet til denne udbyder det næste halve år. Herefter står det dig frit for at skifte til en anden.
  5. Fiberbredbånd er dyrere end andre typer af bredbånd, og samtidig er det godt at have for øje, at der kan være udgifter forbundet med at grave lyslederkabler ned og etablere forbindelsen. Du skal derfor være forberedt på at reservere flere penge i din økonomi til fiberbredbånd, end du hidtil har gjort med din nuværende bredbåndsløsning. Til gengæld kan du og resten af familien nyde godt af lynhurtigt internet.

Fiberbredbånd - Fem vigtige regler om fiberbredbånd

Er fiberbredbånd det rette valg for mig?

Med fibernet er du sikker på at få en lynhurtig forbindelse, men som nævnt ovenfor også kunne leve med at betale en lidt højere månedspris, end det er tilfældet med bredbåndstyper som DSL og COAX. Hvis du blot sender mails og surfer rundt på forskellige hjemmesider, så vil den øgede månedspris for fibernet ikke være ret godt givet ud. Hvis du derimod ofte ser film og serier på diverse streamingtjenester eller spiller spil online med krævende grafik, og hvis I er flere personer, der gør brug af nettet på samme tid, så kan det give ganske god mening at køber fiberbredbånd. Det er derfor vigtigt, at du afklarer dine og resten af husstandens behov, inden du køber fiberbredbånd, da det ellers kan ende med at være penge ud ad vinduet, hvis behovet for fiberbredbånd reelt ikke er der i din familie.

Hvis du døjer med langsomt internet, og hvis dine film og serier er lang tid om at loade, så vil det give god mening enten at opgradere dit nuværende abonnement eller skifte til fiberbredbånd.


Traditionelt bredbånd

Alternativerne, og de mere traditionelle typer af bredbånd, er internet via kabel-tv-stikket, som også kaldes COAX, og internet via telefonstikket, som også går under navnet DSL. COAX er internet, der udbydes af kabel-tv-udbydere, og som føres gennem kabel-tv-stikket. Installering af bredbånd via kabel-tv-stikket er ganske simpelt, men det er helt op til dig, om du ønsker at gøre det selv eller hellere vil overlade det til en professionel. DSL er en bredbåndsforbindelse via et kobberkabel, som går gennem de almindelige telefonkabler. Her vil hastigheden variere efter, hvordan kvaliteten på telefonlinjen er, og er der flere i husstanden, der bruger nettet på samme tid, så vil begrænsningen på båndbredden gøre, at forbindelsen forringes. I en husstand med flere personer anbefales i stedet fibernet. Men hvor alle ikke har mulighed for at få fibernet, fordi det endnu ikke er rullet ud i hele Danmark, så har du mulighed for at få internet via kabel-tv-stikket, så snart du har et tv-abonnement hos en udbyder, og du kan få internet gennem telefonstikket, så længe der er et telefonstik i dit hjem. Hvor god dækningen er, vil dog stadig kunne variere meget.


Fiberbredbånd - Traditionelt bredbånd

Hvad er forskellen på fiberbredbånd og traditionelt bredbånd?

Den helt store forskel på fiberbredbånd og almindeligt bredbånd er den måde, signalet leveres på. Det almindelige bredbånds signal vil blive leveret via telefonstikkets kobberkabler eller kablerne fra kabel-tv’et eller antennestikket. Med fibernet bliver signalet leveret via lyslederkabler, og det er med til at sikre en langt hurtigere forbindelse. De fleste husstande vil derfor allerede have en tilkoblingsmulighed til det almindelige bredbånd gennem telefonstikket, mens du for at kunne få fiberbredbånd skal have lyslederkabler gravet ned i jorden i nærheden af din bopæl. Det er noget, som flere og flere selskaber arbejder i, og som tiden går, vil der altså være bedre og bedre mulighed for at få fiberbredbånd, uanset hvor i Danmark man befinder sig.

Med fiberbredbånd får du også det, der kaldes symmetrisk internet, hvilket betyder, at både upload- og downloadhastigheden er den samme. Internetsignalet transporteres via lys med fiberbredbånd, og det er det, der sikrer, at du kan få ekstremt høje hastigheder, og som sikrer det symmetriske internet. Med det traditionelle bredbånd vil der være forskel på download- og uploadhastigheden.


Har du besøgt vores kundecenter?

Kundecenter

Vi hjælper dig hele vejen til de bedste udbyder. Du finder vores kundecenter herunder.

Spørgsmål & Svar

Få svar på de oftest stillede spørgsmål gennem os herunder.

Om os

Læs mere om os og hvad der driver os til at skabe den bedste tjeneste til dig her.

Kontakt os

Vi står altid til din rådighed og du kan kontakte os på både e-mail, chat og telefon i vores fulde åbningstid.

Gå til vores kontaktside herunder.



Hvor finder jeg det bedste fiberbredbånd?

Der findes flere forskellige udbydere af fiberbredbånd, og det er en god idé at sætte dig grundigt ind i, hvad den enkelte udbyder kan tilbyde dig. Til at danne dig et overblik over de forskellige udbydere af fiberbredbånd kan du gøre brug af vores oversigt, hvor vi oplyser om både den månedlige pris, hastighed, oprettelsespris og pris pr. halve år. Når du har fundet fiberbredbånd, der matcher dit behov, så kan du med fordel gå ind på udbyderens hjemmeside og tjekke, om de dækker din bopæl.


Hvordan får jeg fiberbredbånd?

Beslutter du dig for, at fiberbredbånd er den rette løsning for dig, så skal de lyslederkabler, som nettet skal køre over, produceres. Herefter skal de graves ned og tilsluttes til systemet. Du kan selv stå for nedgravningen af dine kabler, og du kan også betale dig fra at få din udbyder til det. Dog er det værd at være opmærksom på, at hvis dit hus ligger mindre end 30 meter fra tilkoblingsstedet, så foregår tilkoblingen på udbyderens regning. Når du fundet en udbyder, som tilbyder fiberbredbånd på din bopæl, så er det bare om at tage fat i denne, så installationen af dit fiberbredbånd kan sættes i gang. Hvis du bor i et område, hvor der allerede er nedgravede fiberkabler, så vil du snart kunne nyde godt af lynhurtigt internet. Fibernetselskabet står for at føre et fiberkabel gennem husets sokkel og hen til fiberboksen. Du har desuden mulighed for at få fastnettelefoni over fibernettet, og der kan være penge at spare, hvis du vælger at samle dit internet og din telefoni hos samme udbyder.


Fiberbredbånd - Hvordan får jeg fiberbredbånd?

Brug Letfinans til at finde fiberbredbånd

Hos Letfinans er vi eksperter i at hjælpe vores kunder med at spare penge på alt fra forsikringer til mobilabonnementer. På samme måde som med fiberbredbånd, så er sammenligning nemlig vejen frem til at finde den billigste løsning, og derfor har vi skabt et godt overblik over de forskellige udbydere, så du nemt kan sætte dem op mod hinanden og udvælge den løsning, der passer dig bedst. Det er også tilfældet med fiberbredbånd, hvor vi her på siden har samlet priser på en lang række af forskellige udbydere. Så du skal blot sætte dig godt til rette og udvælge den udbyder af fiberbredbånd, du ønsker at gøre brug af. Udbyderne er konstant i konkurrence og ved at sammenligne priser har du mulighed for at udnytte lige præcis det og dermed spare penge på dit fiberbredbånd hver eneste måned. Letfinans er en uvildig sammenligningstjeneste, der gør det nemt at gennemskue priser og hastigheder hos de forskellige udbydere af fiberbredbånd. Skulle du have spørgsmål til os, så skriv dem gerne i chatten i venstre hjørne, så vender vi snart tilbage med svar.

Kilde: Letfinans.dk


De bedste udbydere samlet ét sted

Vi har samlet de bedste udbydere i markedet til dig ét sted – Sammenlign, Vælg og spar penge i dag.

Find udbyder